Botilbud til psykisk sårbare

Vores botilbud til psykisk sårbare er specielt henvendt voksne i alderen 17-35

Bosted i Næstved

Hjarnøvej er et botilbud til psykisk sårbare unge voksne i alderen 17-35 år. Hjarnøvej er et tilbud til dig, der har psykiske- eller sociale udfordringer og af den grund har behov for støtte i dagligdagen. 

Har du spørgsmål til os? Så er du mere end velkommen til at kontakte os

Bostedet Hjarnøvej er et midlertidigt botilbud til psykisk sårbare unge i alderen 17-35 år

På Hjarnøvej tilbydes ophold iht. §66, stk. 1, nr. 6 samt §107.  

Bostedet er godkendt af Socialtilsynet som §107 midlertidigt botilbud.

Beboere på Hjarnøvej

Der er i alt 8 pladser på botilbuddet – heraf er to pladser godkendt for unge, som er mellem 17 og 18 år. 

Vi er et botilbud til borgere som har
nedsat psykisk funktionsevne og/eller særlige problemstillinger, som har brug
for støtte. 
Vi er døgnbemandet med sovende nattevagt, så der er altid mulighed for at få kontakt til personalet.

Målgruppen er primært borgere med personlighedsforstyrrelse og ændret virkelighedsopfattelse. Vi har erfaring med, at borgere med disse diagnoser sideløbende kan have udfordringer såsom angst, depression og selvskadende adfærd.

Målgruppen er ikke borgere med udadreagerende adfærd. Da beboernes værelser alle ligger på førstesalen, er botilbuddet ikke velegnet til kørestolsbrugere.

Indsatsområder
Alle beboere får ved indflytningen tildelt to kontaktpersoner, der sammen med den enkelte tilrettelægger en struktureret hverdag. De aktiviteter tager afsæt i såvel
beboerens individuelle ønsker som de indsatsmål, visiterende myndighed har
udarbejdet i §141 handleplanen.

Der vil altid være faste ugentlige samtaler mellem beboeren og dennes kontaktperson/er. 

Målet er at skabe en fast tilbagevendende struktur, som er med til at give beboeren en genkendelig og tryg hverdag, så de kan trives med en fast støtte. 

Fokus på Socialstyrelsen kvalitetsmodel

Vi tager afsæt i Socialstyrelsens kvalitetsmodel og arbejder med følgende overordnede indsatsområder:

  • Uddannelse og beskæftigelse
  • Selvstændighed og relationer
  • Sundhed og trivsel