Den pædagogiske indsats
På Hjarnøvej er der individuelt tilpassede
botræningsaktiviteter i forbindelse med almindelig daglig livsførelse i en
hverdag. Disse er tilrettelagt med ro, tryghed og faste genkendelige rutiner Den
pædagogiske indsats tager afsæt i en relationel tilgang. Samarbejdet med den
enkelte beboer ses som det grundlæggende fundament for videre udvikling.
Idylliske og naturskønne omgivelser
Botilbud i Næstved
Miljøet
Naturskønt botilbud med have lige ned til susåen med bådebro, stor terrasse, bålplads og drivhus.
Målgruppe
Et botilbud for borgere i alderen 17-35 år. På botilbuddet arbejdes der iht. §66, stk. 1, nr. 6 samt §107.
Værdigrundlag
Vil du vide mere om vores botilbud i Næstved?
Du er altid velkommen til at kontakte os direkte, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre om de muligheder. Vi ser frem til at høre, hvad vi kan hjælpe dig med.
En genkendelig og tryg hverdag
Botilbuddet Hjarnøvej er godkendt af Socialtilsynet som §107 midlertidigt botilbud og §66 socialpædagogisk opholdssted under Serviceloven. Se Tilbudsportalen.
Dagligdagen er bygget op efter en fast tilbagevendende struktur, som er med til at skabe en genkendelig og tryg hverdag. Vi er døgnbemandet og har sovende nattevagt, så du har altid mulighed for at få kontakt til personalet.
Der arbejdes bl.a. med støtte til at:
- Skabe en hensigtsmæssig dagsstruktur
- Komme op om morgenen
- Opstarte og fastholde uddannelse, praktik eller anden beskæftigelse
- Blive selvtransporterende fx gennem bustræning
- Opbygge samt vedligeholde relationer til familie og venner
- Indgå i fritidsaktiviteter ude i byen fx træne i motions-/fitnesscenter
- Deltage i botilbuddets fællesaktiviteter
- Lave mad, gøre rent og vaske tøj
- Lægge og overholde et budget
- Håndtere medicin herunder dosering og medicinpåmindelser
- Deltage i møder og samtaler med sagsbehandler, psykiater, egen læge m.v.